Vi samarbejder med designere og arkitekter. Et samarbejde kan vedrøre mock-ups og prototyper eller fremstillingen af møbler og indretningsløsninger, du har tegnet.
Leder du efter en dygtig og pålidelig samarbejdspartner til dit projekt, så tag fat i os, og lad os tage en snak om opgaven. Vi byder ind med snedkerfaglig viden og hjælper med at kvalificere oplægget, så opgaven udføres på den fagligt bedste måde indenfor de opstillede rammer.
Kontakt os for at høre mere.
Silas havde fornøjelsen af hjælpe designer Martin Kechayas med at fremstille flere af de møbler, han har tegnet til 7. sæson af Danmarks næste klassiker, der bliver vist på DR i februar-marts 2026.
I samarbejde med designer og møbelsnedker Jonas Lindby Jensen fremstillede Silas f.eks. Martins bud på et børnemøbel – et multifunktionelt, legende værk designet til Aarhus Universitetshospital. Møblet bestod af en skillevæg med indbygget kugleramme samt et puslespil, begge dele med indtænkt siddeplads til forældrene.
Derudover var Silas med i processerne omkring at fremstille Martins stol til Børsen, et siddemøbel til Københavns Lufthavn samt en bænk til Kronborg slot – i samarbejde mange andre dygtige håndværkere.
